Hej, jeg hedder Line


Og som du nok allerede har gættet, er jeg ret vild med at tage billeder. Jeg kan ikke helt huske, hvornår den passion begyndte. Nogle fremkaldte billeder fra et engangskamera, jeg fik med på lejrskole i 0. klasse, vidner om, at passionen  nærmest altid har været der. Heldigvis er både teknikken, talentet og tålmodigheden blevet større siden da 🤓


Når jeg ikke er at finde bag kameraet, finder du mig højst sandsynligt foran en computer eller i et mødelokale. Til daglig arbejder jeg nemlig med kommunikation i en større dansk virksomhed, og efter et par år som selvstændig må jeg indrømme, at hverdagen er bedst med gode kollegaer (og god kaffe) - og det er perfekt, når det kan kombineres med fotografering i weekenderne. Når fritiden melder sig, finder du mig højst sandsynligt i en skøjtehal, foran en pizzaovn eller på sofaen i godt selskab med mine to, firbenede venner, Timon og Peanut. 



Det praktiske: jeg bor i Aalborg og fotograferer typisk kun i Nord- og Midtjylland. Du må meget gerne række ud, hvis du kan bruge min hjælp og bor længere væk - måske kan vi finde en løsning, ellers kan jeg pege dig hen til en af mine dygtige kolleger i branchen :)

Kontakt mig